Jan Henrik Ardenkjær-Larsen, institutdirektør DTU Sundhedsteknologi. Foto: DTU

Sundhedssektoren står foran en teknologisk revolution

mandag 14 feb 22
|

Kontakt

Jan Henrik Ardenkjær-Larsen
Institutdirektør, Professor
DTU Sundhedsteknologi
45 25 57 57
Debatindlæg af institutdirektør, Jan Henrik Ardenkjær-Larsen, bragt i Version2.

Forskning og teknologiudvikling gør kvantespring i disse år. Det har vi set med al tydelighed under corona-pandemien. Når vi prioriterer ressourcerne og sætter turbo på den videnskabelige udvikling, kan vi reducere sygdomsbyrden og antallet af dødsfald. Det samme kan vi gøre med de store livsstilssygdomme.

Teknologisk udvikling åbner ikke alene for store fremskridt på behandlingsområdet, der er også et kæmpe uudnyttet potentiale for udvikling af forebyggelsesteknologier. Og det er som bekendt bedre at forebygge end at helbrede, såvel for folkesundheden som samfundsøkonomisk. Sundhedsforebyggelse er afgørende globalt, hvor livsstilssygdomme udgør en større og større risiko, og det har kæmpe betydning for udviklingslandene, at vi kan lykkes med forebyggelsesindsatsen. Ydermere er det en forudsætning for, at vi kan realisere FN´s verdensmål om sundhed for alle i 2030.

Teknologier, der kan gøre os aktive

Behovet for handling er åbenlyst i forhold til fedme, diabetes, hjerte-karsygdomme, kræft og psykiatriske lidelser, og her skal de tekniske videnskaber tage et langt større ansvar for at finde løsningerne. Der er brug for teknologier, der kan gøre os aktive og handlende i forhold til viden om god kost, motion og et sundt liv. Vi ved det jo godt, men det er svært at efterleve alle de gode råd i hverdagen, og her har vi allerede i dag mange eksempler på, at teknologi kan spille en vigtig rolle i forhold til at fastholde motivation og åbne for skræddersyede behandlinger til den enkelte borgers situation.

"Der er brug for teknologier, der kan gøre os aktive og handlende i forhold til viden om god kost, motion og et sundt liv."
Jan Henrik Ardenkjær-Larsen, institutdirektør.

Udviklingen er nødvendig, fordi befolkningens demografiske sammensætning med en langt større andel ældre har medført et markant pres på sundhedssystemerne. Hvis vi skal kunne håndtere udviklingen, kræver det både et langt skarpere fokus på forebyggelse og udvikling af ny og bedre diagnosticering, behandling og opfølgning. Her skal ingeniører i højere grad være med til at skabe løsninger, der kan forbedre kvaliteten af behandlinger, frigøre ressourcer i den offentlige sundhedssektor og levere de rette kompetencer til life science industrien.

Stærke ingeniørkompetencer

Det er nødvendigt med flere og stærkere ingeniørkompetencer for at udvikle nye bioteknologiske behandlinger og produktionsmetoder i tæt samarbejde med life science industrien. Det er afgørende for Danmark, hvor seneste opgørelse viser, at life science udgør den absolut største eksport med 136 mia. kr. i 2021. Det kræver ingeniører med stærk forståelse for den humane cellebiologi, celleproduktion, tissue engineering, celleterapi og monitorering. Vi ser for eksempel, at præcisionsmedicin er et område i rivende udvikling, og at datamængderne eksploderer.

Genetisk profilering, billeddannelse eller 24/7-overvågning af patienters tilstand både på hospitalet og i hjemmet er eksempler på teknologier, som ved implementeringen i sundhedsvæsenet kræver nye måder at håndtere patientdata på. Det vil medføre både en bedre og mere specialiseret behandling samtidig med at det kan frigive personaleresourcer. Kunstig intelligens er en nødvendighed for at udnytte det fulde potentiale. Big data, bioinformatik, kunstig intelligens, osv, er helt afgørende faktorer for at vi kan udvikle nye behandlinger hurtigere og mere sikkert. Store randomiserede, kliniske studier er nødvendige, men den måde vi udnytter data på skal udvikles.

Matematiske modeller

Aktuelt stilles der spørgsmål ved, hvorfor nogle af os kan undgå at blive inficeret med corona, mens andre er mere følsomme. På DTU udvikler vi matematiske modeller af immunsystemet for at forstå det individuelle immunrespons. Dette kræver supercomputere og en udpræget matematisk indsigt, som sundheds- og farmaindustrien kan anvende til fremtidige behandlinger. Det er en sag for ingeniører. Desuden kommer der nye behandlingsmetoder baseret på celleterapi inden for f.eks. kræft og diabetes, som kræver ingeniører med stærke kompetencer inden for produktion af humane celler og hvordan disse kan leveres til patienter.

Udviklingen af sundhedsteknologi er ganske enkelt afhængig af ingeniører, der forstår de sundhedsteknologiske udfordringer og kan indgå i den industrielle og kliniske forskning og udvikling.

Vi står lige på kanten af en teknologisk revolution med udnyttelse af kunstig intelligens, der kan lære at se, hvor det går galt eller tage højde for den næste virus. Vi står med teknologi til monitorering af store befolkningsgrupper, beregninger af sygdomsudvikling, algoritmer til modellering af virus og cancer og et sundhedsvæsen og en industri, der er parate til at gribe og udbrede de nye teknologier.

Lad os prioritere forebyggelse og bruge de nødvendige ressourcer til forskning og teknologiudvikling for at skabe en sundere fremtid.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.