Maria Ormhøj

Personaliseret kræftbehandling er vejen frem

fredag 21 jan 22

Kontakt

Maria Ormhøj
Postdoc
DTU Sundhedsteknologi

Kontakt

Sine Reker Hadrup
Sektionsleder, Professor
DTU Sundhedsteknologi
35 88 62 90

Kontakt

Yi Sun
Gruppeleder, Lektor
DTU Sundhedsteknologi
26 67 39 98

Maria Ormhøj, som er postdoc på DTU Sundhedsteknologi, forsker i CAR T-celle terapi til behandling af hjernetumorer.

Ved at tilbyde en personaliseret behandling til den enkelte patient kan man undgå at skyde med spredehagl, og i højere grad sikre, at behandlingen er effektiv.

Postdoc Maria Ormhøj er overbevist om, at fremtidens kur mod mange kræfttyper ligger indenfor personaliseret behandling. ”Det at man kan skræddersy en behandling specifikt til en patient, kan kun være bedre end man giver alle det samme medikament. Og vi kan se, at immunterapi bare virker så godt, når det virker.”

Immunforsvaret mobiliseres til at bekæmpe kræften

Immunterapi er en personaliseret behandlingsform, hvor patientens eget immunforsvar mobiliseres til at bekæmpe kræften. CAR T-celle terapi, der er en form for immunterapi, anvendes i dag med succes til hæmatologisk cancer hos børn som f.eks. leukæmi. I CAR T-celle terapi tilføres et specifikt gen kodende for en receptor til patients T-celler. Dette medfører at T-cellerne rettes direkte mod et givent antigen på kræftcellens overflade. Man kan sige, man omprogrammerer T-cellerne til at genkende kræftceller. Ideen er, at man udnytter patientens eget immunforsvar til at bekæmpe kræftsygdommen.

Det er Maria Ormhøjs mål at udvikle denne behandlingsform til også at kunne anvendes til at bekæmpe solide tumorer med. I hendes projekt, der er finansieret af Det Frie Forskningsråd, fokuserer hun på glioblastom, som er en meget aggressiv form for kræft i hjernen, hvor patienterne i gennemsnit kun lever i 15 måneder efter de er blevet diagnosticeret. På sigt forventer hun, at resultaterne vil kunne overføres til andre typer af solide tumorer.

"Det at man kan skræddersy en behandling specifikt til en patient, kan kun være bedre end man giver alle det samme medikament."
Postdoc Maria Ormhøj

”T-celler er immunsystemets elitesoldater og er effektive til at slå inficerede celler ihjel, denne viden udnytter vi til at slå kræftceller ihjel med. Vi bruger et viralt system til at introducere den nye CAR receptor i T-cellerne. Helt specifikt, pakker vi CAR DNA i en modificeret HIV-partikel og drager nytte af dets naturlige evne til at inficere celler. På den måde kan vi levere CAR genet til T-cellerne som nu vil udtrykke denne nye receptor som gør dem i stand til at lokalisere og slå kræftceller ihjel” forklarer Maria Ormhøj.

Solide tumorer er udfordrende

I dag har CAR T behandlingen stort set ingen effekt på solide tumorer. Udfordringen er, at det på solide tumorer er svært at finde et antigen på overfladen af tumoren, som man kan rette T-cellerne mod. Og da meget af tumoren består af vores eget væv, vil raskt væv også nemt komme i farezonen. Solide tumorer er derudover meget uensartede i deres ”antigen” sammensætning, blandt andet som følge af den måde de muterer på. Således vil man kun slå dele af tumoren ned og ikke kunne fjerne hele tumoren.

”Vi vil bruge de her CAR T-celler og videreudvikle på dem, så vi får et sekundært immunrespons hos patienten, og dermed et meget bredere immunrespons imod flere forskellige typer tumorceller. Det håber vi på vil forbedre effektiviteten af terapien. Lige nu er status at vi har fået lavet et rigtig stort bibliotek af forskellige CAR T-celler, sat et godt samarbejde op med forskere fra Lunds Universitet, der har nogle rigtig gode modeller baseret på tumorer fra glioblastom patienter, og vi har sat vores eget virale system op på DTU til produktion af disse celler”, fortæller Maria Ormhøj, som startede projektet op i starten af 2021.

En tredje udfordring med den nuværende CAR T-celle terapi er, at den sker ex vivo, altså udenfor kroppen. Man tager celler ud af patienten, fryser dem ned og sender til genetisk omprogrammering hos f.eks. en virksomhed som Novartis, der fryser dem op, omprogrammerer dem ved at indsætte CAR genet, og fryser dem ned igen for at sende dem tilbage til patienten. Det er en længerevarende og ikke mindst meget dyr proces, der typisk tager en måned eller mere, og koster flere hundrede tusinde dollars for blot en enkelt infusion.

Endnu mere forskning på vej

Maria Ormhøjs projekt er en del af en større fokus på CAR T-celle området, der også inkluderer et nyetableret Novo Nordisk finansieret forskningscenter NICE - Center for Nano-Immune Cell-Engineering på DTU Sundhedsteknologi. Maria, som også er involveret i dette center, fortæller:

”Det vi håber på, er at etablere en metode, hvor vi har nanopartikler, som leverer CAR genet in vivo, altså direkte inde i kroppen. Så man kan forestille sig en ny type af personaliseret terapi, hvor man har en lang række forskellige nanopartikler på hylden, og så kan patienten få et skud af de nanopartikler som indeholder CAR gener, der matcher antigener på netop deres tumor, på den måde kan man skræddersy en hurtig, billigere og mere effektiv CAR T-celle terapi til hver enkelt patient.”

Hun fortsætter, ”Det er ikke bæredygtigt at lave CAR T-celle terapi ex vivo, som man gør i dag. Så hvis vi kan lave en meget billigere behandling, vil det kunne komme mange flere patienter til gavn. Og det er jo meningen med det her, at det skal ud til patienter. Det er vores mål.”

CAR T-cells
Billedtekst: CAR T-celler dyrket i laboratoriet på DTU Health Tech. (Fotograf: Jesper Scheel)

Top foto: Postdoc Maria Ormhøj (Fotograf: Jesper Scheel)

Fakta

CAR T-celle terapi

En type kræftbehandling, hvor en patients T-celler (en immunsystemscelle) ændres i et laboratorium, så de kan angribe cancer celler. T-celler udtages fra patientens blod. Derefter tilføres genet for en speciel receptor, der binder til specifikke proteiner på patientens cancer celler til T-cellerne i laboratoriet. Den specielle receptor kaldes en kimærisk antigen receptor (CAR). Et højt antal CAR T-celler dyrkes i laboratoriet og gives til patienten via drop. CAR T-celle terapi anvendes til at behandle bestemte typer af blodkræft, og der pågår studier i forhold til behandling af andre typer af kræft. (Kilde: cancer.gov)

   

Om NICE centret

Center for Nano-Immune Cell-Engineering (NICE) ledes af Professor Sine Reker Hadrup, og løber over 6 år.

Projektet inkluderer tre partnere:

  • Professor Sine Reker Hadrup vil lede centret og bidrage med sin omfattende viden om immunologi og cancer immunterapi.
  • Lektor Yi Sun vil bidrage med sin store erfaring med at udvikle avancerede nanomaterialer med nye strukturer og særlige funktionaliteter.
  • Professor Hinrich Abken fra Universitets Hospital Regensburg vil bidrage med sit anerkendte arbejde indenfor evolutionsdesign af CAR gener og transposon systemer.

Læs mere: Novo Challenge grant for interdisciplinary research center

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.