Strålingsbeskyttelseskoordinator (barselsvikar)

onsdag 13 jan 21

Send ansøgning

Frist 8. februar 2021
Du kan søge om jobbet ved DTU Sundhedsteknologi ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

Hevesy Laboratoriet søger en fysiker eller ingeniør med kendskab til dosimetri, praktisk strålingsbeskyttelse og de danske regler på området.

Hevesy Laboratoriet på DTU Risø Campus er en del af DTU Sundhedsteknologi. Vi forsker, udvikler og producerer radioaktive lægemidler. Vi har 2 cyklotroner til isotopproduktion, hot-celler, renrumsfaciliteter og en række radiokemilaboratorier.  Vi er 30 medarbejdere, som indgår i et udpræget tværfagligt team, der både arbejder med rutineproduktion og forskning.  Vi er godkendt til arbejde med både åbne og lukkede radioaktive kilder, herunder også en række specielle radionuklider og radionuklider med høj aktivitet, der ikke anvendes på de medicinske specialafdelinger. Vi varetager samtidigt det nødvendige myndighedsarbejde omkring det radioøkologiske måleprogram ved DTU’s miljøinstitut, der blandt andet arbejder med analyser af materialer fra danske og svenske atomreaktorer under dekommissionering.

Vi har et tæt samarbejde med vores laboratorium for fundamental dosimetri og med en række europæiske nationallaboratorier omkring produktion og anvendelse af nye radionuklider til terapi og diagnostik.

Jobbet
Vores strålebeskyttelseskoordinator går snart på barselsorlov. Vi har behov for en afløser, der kan varetage de daglige opgaver med persondosimetri, kontaminationsmålinger, isotop-lager styring, transporttilladelser og myndighedskontakt mm. Arbejdsopgaverne vil blive tilpasset eller udvidet alt efter dine kompetencer og kvalifikationer. Du vil i arbejdet kunne få støtte fra vores professor i anvendt kernefysik, Mikael Jensen, der er godkendt strålebeskyttelsesekspert.

Kvalifikationer

  • Kandidatgrad fra en universitetsuddannelse med rimeligt højt niveau af fysik og matematik.
  • Kendskab til arbejde med åbne radioaktive kilder, som minimum i et omfang svarende til isotopkursus.
  • Kendskab til de danske regler og lovgivning på området.
  • Godt kendskab til engelsk i tale og skrift.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en international atmosfære med fokus på forskning, uddannelse, innovation og myndighedsbetjening til gavn for det omgivende samfund. Vi vægter en høj grad af faglighed blandt vores medarbejdere, og kompetenceudvikling er en organisatorisk naturlighed. 
Vi har stor fleksibilitet i jobbet. På det teknisk-naturvidenskabelige felt er DTU er en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. 

Løn og ansættelsesvilkår
Stilingen er et barselsvikariat, og ansættelsesperioden er på et år. Du vil blive ansat i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Tiltrædelse hurtigst muligt.


Arbejdsstedet er DTU Risø Campus i Roskilde.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest 8. februar 2021. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.


Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte strålingsbeskyttelses-koordinator Pil Fredericia på 6063 0839, pilf@dtu.dk eller professor Mikael Jensen på 2625 5890, kmje@dtu.dk.

Du kan læse mere om DTU og DTU Sundhedsteknologi her: www.healthtech.dtu.dk/om-os.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørshold opfordres til at søge.


DTU Sundhedsteknologi laver forskning, uddannelse og innovation der retter sig mod sundhedssektoren. Sundhedssektoren er globalt økonomisk expanderende og er aftager af den mest avancerede højteknologi. DTU Sundhedsteknologi skaber fundamentet for at virksomheder kan udvikle nye innovative tjenesteydelser og produkter til gavn for mennesker og værdiskabende for vores samfund. DTU Sundhedsteknologi spænder fagligt fra imaging og biosensorer, over digital health og biologisk modellering til biopharma. DTU Sundheds-teknologi har omkring 175 videnskabelige medarbejdere, 130 ph.d.-studerende og ca. 80 teknisk/administrative medarbejdere.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 12.000 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. Vores hovedcampus ligger i Kgs. Lyngby nord for København, og vi har campusser i Roskilde og Ballerup samt i Sisimiut i Grønland.