Young man suffering from stomach ache standing

Immundefekt påvirker tarmens mikrobiom

fredag 15 okt 21

Kontakt

Susanne Brix Pedersen
Professor
DTU Bioengineering
45 25 27 84

Kontakt

Janne Marie Moll
Postdoc
DTU Bioengineering
45 25 27 44

Forskere finder sammenhæng mellem immundefekt og sygdomsassocierede bakterier i tarmen.

I det største studie hidtil af bakterie-sammensætningen i tarmen (også kaldet tarmmikrobiomet) hos personer med immundefekten selektiv IgA-mangel, har forskere ved DTU Bioengineering fundet ud af, at personer med mangel på IgA har en meget hyppigere forekomst af E. coli, og at der er flere faktorer i tarmen, som har en sammenhæng med inflammatoriske og sygdomsfremkaldende processer.  

Selektiv IgA-mangel er en af de mest almindelige immundefekter og forekommer hos ca. 1/600 i Danmark. Personer med IgA-mangel mangler et bestemt antistof; immunglobulin A, som ellers findes ved alle kroppens slimhinder, hvor det binder til mikroorganismer og derved er med til at beskytte mod infektioner fra sygdomsfremkaldende bakterier og vira, både oppe i de øvre luftveje, men også nede i tarmen og i skeden. Nogle gange skyldes IgA-mangel, at personens immunsystem ikke producerer funktionelt IgA, men det kan også skyldes, at kroppen ved en fejl producerer nogle andre antistoffer, som fjerner alt IgA (såkaldte autoantistoffer mod IgA).

På trods af fraværet af IgA i personer med selektiv IgA-mangel er der meget få symptomer af denne immundefekt. Op mod 1/3 af personer med selektiv IgA-mangel opsøger ikke sundhedsvæsenet oftere end personer uden IgA defekt, og generelt set mærker de ikke til deres sygdom i dagligdagen. Dog er personer med selektiv IgA-mangel i højere risiko for at få sværere sygdomsforløb end personer, som ikke lider af defekten, og de har også større forekomst af allergi, autoimmune sygdomme, tarminfektioner og glutenallergi end normalbefolkningen.

IgA beskytter kroppens barrierer, og forskerne opsatte derfor den hypotese, at der ved IgA-mangel også måtte være en form for forstyrrelse i forhold til de bakterier, som IgA er med til at kontrollere i tarmen. Da sammensætningen af bakterier i tarmen har betydning for sundheden, sammenlignede de bakteriesammensætningen i tarmen hos personer med selektiv IgA-mangel med raske personer for på den måde at få et større indblik i sygdommen.

I stedet for blot at sammenligne en gruppe personer med selektiv IgA-mangel med en kontrolgruppe uden IgA defekt, som man normalt gør i denne slags studier, parrede forskerne personer med IgA defekt med en person fra dennes husstand. Professor Susanne Brix Pedersen, som tog del i studiet, uddyber:

”Årsagen til, at vi har valgt denne tilgang, er, at når vi ser på bakterier i tarmen, er livsstilen og særligt den kost vi spiser noget af det vigtigste, der er med til at definere, hvad det er for en bakteriesammensætning vi har i tarmen, og den er mere ens, hvis man deler husstand. På den måde kan vi bedre kontrollere for livsstilseffekter, og derved kan vi bedre vurdere årsagssammenhængen med IgA defekten.”

Holdet bag studiet kombinerede forsøgsdesignet med sofistikerede analysemetoder af mikrobiotaens funktioner og fandt frem til, at personer med selektiv IgA-mangel generelt har en større forekomst af E. coli, og at der er flere faktorer i tarmen, som har en sammenhæng med inflammatoriske og sygdomsfremkaldende processer. Men forskerne gik også et lag dybere og så på, om de kunne se forskel i tarmmikrobiotaen afhængig af, om der var tale om reel mangel på IgA, eller om patienten selv producerede antistoffer mod IgA. Susanne Brix Pedersen uddyber:

”Når personer producerer antistoffer mod IgA, er der tale om en autoimmun reaktion, hvor kroppens immunforsvar angriber dele af sig selv. Vi fandt frem til, at de personer, der producerer de her autoantistoffer, har en sammensætning af bakterier i tarmen der øger risikoen for infektion. Samtidig er immunsystemet konstant i alarmberedskab, fordi der hele tiden bliver produceret nye IgA antistoffer, som det tror det skal bekæmpe, og det slider på kroppen.”

Studiet viser derfor, at når læger screener patienter med gentagende infektioner for, om de har IgA defekt, vil det være hensigtsmæssigt også at afklare hvilken type IgA defekt, de lider af. På den måde kan lægerne finde frem til de patienter, som bør følges særligt tæt, fordi de er i større risiko for at få sværere sygdomsforløb.

I et andet studie udgivet i august 2020 i tidsskriftet Clinical Biochemistry and Nutrition påviste japanske forskerne en tydelig sammenhæng mellem COVID-19 dødsfald og IgA mangel, så også i forhold til coronapandemien og risikoen for særligt hårde sygdomsforløb, giver det god mening at kende til bagvedliggende immundefekter.

Læs studiet Gut Microbiota Perturbation in IgA Deficiency Is Influenced by IgA-Autoantibody Status i tidsskriftet Gastroenterology

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.